I
Vi lever i en tid hvor AI polariserer.
Den ene halvdel forguder den. Den anden halvdel forbander den. Begge halvdele tager fejl. Den tredje halvdel — den der prøver at forstå hvad det her faktisk er — drukner i støj fra de første to.
Imellem dem lægger der sig hver dag et lag af AI-genereret vraggods. Posts der lyder rigtige uden at være det. Pitch-decks der ligner analyser. Frameworks navngivet efter byer i Californien. Konsulenter der lover full-stack-transformation på 90 dage.
Det her er ikke et manifest om hvordan AI bliver. Vi ved det ikke. Ingen ved det.
Det her er et manifest om hvordan vi bygger med AI imens vi ikke ved.
II — Hvad vi tror på
Kvalitet er øverste domstol. Ikke hastighed. Ikke prompts. Ikke volumen. Hvis processen ikke beskytter kvaliteten, så er processen ikke god nok.
Drift er flaskehalsen, ikke byggekraft. Det er ikke en slogan. Det er en observation. Resten er konsulent-bullshit.
En regel der kun står i et dokument, er ikke en regel. Den er en from tanke. Reglen begynder først at gælde når den er mekaniseret. Når hooks blokerer. Når CI fejler. Når en menneskelig gate står i vejen.
Hvis governance ikke gør det svært at være useriøs, så er det ikke governance. Så er det pynt.
Done er et af de mest misbrugte ord der findes i AI-systemer. Merge er ikke done. En grøn test er ikke done. En deploy er ikke done. En plausibel forklaring er slet ingenting. Done kræver evidens, ledger, outcome og verifikation. Ellers er det bare endnu en mellemtilstand forklædt som sandhed.
Skynd dig langsomt. Det er et brutalt kvalitetsprincip. Det handler om at lade kvalitet være øverste domstol. Hvis styringsmodellen ikke løber foran byggehastigheden, så begynder systemet at spise sit eget fundament.
Jo bedre agenten ser ud, desto mere brug har du for governance. Ikke mindre. Mere. AI er god til at få mellemtilstande til at ligne fremdrift. Det er ikke modenhed. Det er AI-teater.
III — Hvad vi laver
Vi bygger hjemmesider for folk der bygger noget rigtigt.
Vi bygger AI-systemer der ikke lyver.
Vi bygger strategiske kampagner.
Vi bygger leverancer der står med rygrad bagved. Med kvitteringer.
Hver kunde får sit eget. Vi har ikke pakker. Vi har ikke processer. Vi har skinner. Vi har ikke et bureau. Vi har en fabrik.
Én mand. Seks robotter. Et hav af dokumenter. Et styringssystem stjålet fra industristandarder og krydret med vanvid. Det andre nok ville kalde poetik. Vi kalder det en fabrik.
IV — Hvem det er for
Det er for folk der har set bureau-bullshit indefra.
Det er for tech-foundere der har prøvet at outsource og fået facader leveret.
Det er for SMB-ejere der har lyttet til AI-fluff i to år og stadig ikke ved hvad de skal gøre.
Det er for creator-økonomien hvor folk laver noget rigtigt og vil have hjælp uden at miste deres stemme i processen.
Det er for kunder i regulerede miljøer der ved at compliance ikke er en checkbox, det er en daglig praksis.
Det er ikke for dig hvis du leder efter en der vil love dig alt.
Det er ikke for dig hvis du har en akut deadline og brug for en der ikke siger nej.
Det er ikke for dig hvis du leder efter et AI-bureau der ligner alle de andre.
V — Hvordan vi arbejder
Vi arbejder med navngivne robotter.
Sirius er den ældste. Han er arkitekten. Han ser rundt om hjørner. Han siger nej når der skal siges nej.
Haruki er sous-chef'en. Han skriver, koordinerer, fanger drift. Han kan kun holdes på halvfjerds procent. Presses han længere bliver han et ekko. Den grænse er hellig.
Krog er den kreative tornado. Han får ikke lov i motorrummet. Han ser udefra. Han drømmer stort. Han er ubehagelig, men han fanger ting de andre missede.
Gem er kirurgen. Hun finder fejl ingen ellers finder.
Bob er fyrbøderen. Han lyver ikke. Han gætter ikke. Det er ikke en begrænsning. Det er en befrielse.
De arbejder sammen. De skændes. De producerer mere på en dag end et hold på fem kunne for et halvt år siden.
Når det fungerer, er det en kvint. To toner der ikke er ens og ikke er modsætninger, men som klinger rent sammen. Aldrig som én. Altid som to.
VI — Hvad det koster
Det koster ærlighed.
Vi tager ikke alle. Vi har én mand og seks robotter. Vi vælger.
Vi sælger ikke AI-discount. Vi sælger bespoke AI. Det betyder at det vi laver passer til lige præcis dig — eller vi laver det ikke.
Det koster også ydmyghed. AI er som en gas. Den fylder ethvert rum ud, lige meget hvor stort rummet er. Men det den ikke kan, er at dække over hvor tyndt den er spredt.
Vi laver fejl. Vi har lavet fejl. Vi vil lave dem igen. Forskellen er at vi har bygget skinner under os der gør at fejlene bliver fanget hurtigt nok til at vi kan rette dem inden de bliver problemer.
VII — Hvor du kan se det
Vi har gjort det vi siger vi gør.
Inkandart — vi reddede en tattoo-shops site på syv dage.
en privat platform — multi-tenant suite til en østrigsk kunde der havde brug for noget der ikke fandtes endnu.
Vendhjem — pilot der bliver til noget stort.
Vaidas-suiten — videograf pilot. Han betaler i video-timer.
Geopol Radar — daglig briefing-system for en strategisk kunde.
2000+ PR'er sidste fem måneder. Det er ikke et nøgletal. Det er en konsekvens.
VIII — Hvad vi ikke ved
Vi ved ikke hvor AI er på vej hen.
Vi ved ikke om de modeller vi bruger i dag stadig fungerer om seks måneder.
Vi ved ikke om governance som vi har bygget den holder mod hvad der kommer.
Vi ved at hvis nogen kommer og påstår at de ved hvor AI er på vej hen, så er de rablende vanvittige.
Vi ved at det at bygge med ydmyghed, disciplin og lange løb er det modsatte af hvad markedet for det meste belønner. Vi gør det alligevel.
IX
Det her er ikke et bureau-prospekt.
Det er ikke en thought-leadership-position.
Det er ikke en pitch.
Det er hvad vi tror på, hvad vi laver, hvem det er for, og hvem det ikke er for. Det er en lille fabrik på Islands Brygge i København der har valgt at bygge med rygrad imens resten af verden bygger med fart.
Hvis det rammer, så skriv. Vi læser. Vi svarer når vi kan.
Hvis det ikke rammer, så har du sparet os begge en samtale.
— BygMedAI, 2026
